Skip til primært indhold

Job i Børne- og Ungehusene Udby

Vil du være med til at gøre en forskel for nogle af de mest sårbare børn og unge i Danmark? Hos Børne- og Ungehusene Udby har du muligheden for at skabe en positiv forandring og hjælpe børnene og de unge med at få deres ønsker og drømme ført ud i livet.

Vil du være med til at gøre en forskel for nogle af de mest sårbare børn og unge i Danmark? Hos Børne- og Ungehusene Udby har du muligheden for at skabe en positiv forandring og hjælpe børnene og de unge med at få deres ønsker og drømme ført ud i livet.

Som medarbejder hos os skal du ville noget særligt. Du arbejder i et struktureret og trygt miljø, hvor du hjælper børn og unge med at navigere i deres hverdag.

Vi ved, at vores børn og unge ofte reagerer anderledes, end man måske forventer, og derfor arbejder vi målrettet med metoder som miljøterapi og Low Arousal for at skabe stabilitet og genkendelighed.

En god start

Vi tager godt imod vores nye kolleger og søger for, at du får en god opstart. Det gør vi bl.a. ved:

  • Introprogram: Som ny kollega kommer du igennem et introprogram, som er med til at sikre, at du får en grundig introduktion til afdelingen og børnene og de unge, så både du og de føler sig trygge i den nye relation.
  • Følvagter: Før du kommer til at arbejde på egen hånd, har du følvagter med en erfaren kollega.
  • Mentorordning: Vores faglige leder er mentor for dig første år af din ansættelse. Hos din mentor får du gode råd, vejledning og hjælp, når du har brug for det.

Det er vores arbejdsmiljørepræsentant og vores faglige leder, der er ansvarlig for din introduktion.

Fokus på din faglige udvikling

Du får gode muligheder for løbende at udvikle dine kompetencer og sætte dit præg på arbejdet i Børne- og Ungehusene Udby.

Som medarbejder i Børne- og Ungehusene Udby er du en del af Specialcenter Syddanmark. For at sikre, at vi har et fælles fagligt fundament i Specialcenter Syddanmark, skal alle medarbejdere med borgerkontakt gennemføre vores grunduddannelse, der understøtter arbejdet med den komplekse borgersammensætning, vi har.

Grunduddannelsen i Specialcenter Syddanmark har fokus på undervisning i neuropædagogik/miljøterapi, sundhed, sanseintegration, seksualitet, samarbejde og kommunikation samt Studio 3/Low Arousal, herunder konflikthåndtering.

Vi arbejder målrettet med kompetenceudvikling for at sikre, at vi har de kompetencer, der skal til for at imødekomme borgernes behov og forventninger.

Du kan læse mere om Specialcenter Syddanmark som arbejdsplads her

Kontakt Børne- og Ungehusene Udby

Børne-og Ungehusene Udby Hus 1

Limosegyden 6, 5580 Nørre Aaby


21 99 91 96

Børne -og Ungehusene Udby Hus 2

Limosegyden 6, 5580 Nørre Aaby


20 46 44 80
APPFWU01V