Frivillighed og medborgerskab på Midgårdhus
På Midgårdhus og i A-huset arbejder vi aktivt med frivillighed og medborgerskab, hvor det kan lade sig gøre.
Vi tager på virksomhedsbesøg, og de borgere, der kan, arbejder som frivillige forskellige steder, fx i praktik i virksomheder og foreninger i Ribes nærområde.
På grund af borgernes udfordringer har vi ikke frivillige på Midgårdhus, men vi arbejder med at give borgerne mulighed for medborgerskab ved at deltage i det omkringliggende samfund.
Har du en virksomhed eller en forening, som kunne tænke sig et samarbejde med Midgårdhus om medborgerskab, er du meget velkommen til at kontakte os.