Skip til primært indhold

A-huset, Kompasrosens aktivitets- og samværstilbud

I vores interne aktivitets- og samværstilbud, A-huset, tilbyder vi forskellige aktiviteter og har gode erfaringer i at tilrettelægge aktiviteter, som imødekommer den enkeltes behov.

Aktiviteterne i A-huset kan fx være:

  • Trækløvning
  • Udkørsel af brænde til kunder
  • Vedligehold af udearealer
  • Eksterne vedligeholdelsesopgaver
  • Svømning
  • Bowling
  • Kreativt værksted
  • Metal- og træværksted
  • Madkundskab
  • Velvære/sansestimulation med massage og Nada øreakupunktur
  • Passe vores dyr (kaniner og høns)
  • Gåture med besøgshundene

A-huset har åbent mandag til torsdag kl. 07.30-14.00. Fredag lukker dagtilbuddet kl. 12.30.

I en af husets stuer har vi indrettet et spillerum, hvor borgerne kan spille PlayStation, se fodbold eller spille dart. Det er borgerne selv, der har været med til at afgøre, hvad der skulle være i spillerummet, og hvordan det skulle indrettes.

I A-huset har vi trivselssamtaler og værkstedsmøder, hvor borgerne får mulighed for at ytre deres holdninger og ønsker. Det er med til at understøtte medindflydelse, og at aktiviteter tager udgangspunkt i borgernes interesser.

Traditioner og fællesarrangementer

Traditioner og fællesarrangementer er med til at samle borgerne i A-huset, og derfor gør vi meget ud af at fejre højtiderne. Borgerne har mulighed for at bidrage i det omfang, de kan, så de få ejerskab over processen, og forventningerne er tilpasset borgerne, så det giver dem oplevelsen af at have værdi og betydning.

I december har vi fx et særligt julerul, hvor der er planlagt aktiviteter som juleklip, bagning, udformning af dekorationer, særlige ture mv.

Vi fejrer også Sankt Hans med bål og Halloween med fest og pynt.

En gang om året afholder vi arrangementet ”Fælles Hørm”. Her kommer det lokale brandvæsen og frivillige for at vise deres biler, motorcykler, droner, gokarts og knallerter frem.

Herudover har vi årligt en temafest ”Westernfest”, hvor vi laver aktiviteter og klæder os ud.
Begge arrangementer tager udgangspunkt i borgernes interesser. Borgerne er medarrangører og deltager ligeledes på dagen, f.eks. med at grille pølser, spille musik eller stå i bar.

Høns
Motionscykler
Fællesrum
Bålhytte
Airhockey i fællesrummet
Drivhus
Neonlampe

Kontakt Kompasrosen

Kompasrosen

Mosevej 1A, 6630 Jels


99 44 16 30
APPFWU02V