Skip til primært indhold

Metoder og tilgange i Børne- og Ungehusene Udby

Nærvær og omsorg har stor betydning i forhold til at kunne skabe den trygge hverdag og genkendelighed, som er så vigtig for børnene og de unge. Vores pædagogiske tilgang i Børne- og Ungehusene handler om at skabe tryghed og struktur. Og en vigtig del af det er at skabe relationer til den enkelte.

Vi tilrettelægger de pædagogiske tiltag individuelt, så de passer til det enkelte barns udviklingstrin og støtter og udvikler barnets færdigheder og kompetencer. Vi arbejder ud fra Zonen for nærmeste udvikling (NUZO), så barnet mødes, der hvor de er, men samtidig støttes i at opnå den udvikling, der er opnåelig for dem, så de oplever en succes i at tilegne sig nye kompetencer. Målet er, at børnene og de unge opnår så mange kompetencer og sociale færdigheder som muligt ud fra de forudsætninger, den enkelte har.

Miljøterapi ud fra et neuroaffektivt perspektiv

Vores overordnede faglige ramme og tilgang er miljøterapeutisk, som fokuserer på at forstå sårbare børn og unge ud fra den neuroaffektive teori om, hvordan nervesystemet bliver præget og formet gennem opvæksten. I alle aspekter af barnets hverdag tilpasser vi miljøet, så det stimulerer barnet bedst muligt. Det værende sig fysisk, strukturelt og psykisk.

Vi arbejder neuroaffektivt ind i den miljøterapeutiske ramme, som betyder, at vi arbejder med hjernens opbygning, sanse-, føle- og tænkehjernen. Vi udarbejder en sensorisk profil, som vi tilrettelægger tilgangen ud fra. Det giver en målrettet indsats omkring barnet, som imødekommer både nærmeste udviklingszone samt giver en forståelse for, hvordan der kan arbejdes med barnets vanskeligheder.

Gennem den miljøterapeutiske tilgang arbejder vi på at skabe kontakt med barnet for at få ro på det autonome nervesystem. Vi anerkender de følelser og reaktioner, børnene har, så de gennem vores måde at være på lærer at forstå egne følelser.

Vores ambition er, at de fleste af børnene kommer til at kunne metallisere over tid, hvor de kan sætte ord på egne følelser og har en grad af empati og indlevelse i andre mennesker samt kan begå sig i sociale sammenhænge.

Neuropædagogik

I Børne- og Ungehusene Udby bruger vi neuropædagogik for at støtte hvert barn og ung bedst muligt. Neuropædagogik bygger på viden om, hvordan hjernen fungerer og udvikler sig, og hjælper os med at forstå den enkeltes behov og styrker.

Vi tilpasser vores pædagogiske arbejde, så det passer til den enkelte, og skaber trygge rammer med fokus på trivsel, læring og udvikling.

Kommunikationspas

Vi arbejder ud fra individuelle kommunikationspas, hvor barnet selv fortæller, hvem de er, hvad de kan lide og ikke lide. Dette giver grobund for en god start på relationelle og pædagogiske indsatser.

Low Arousal

Vi anvender Low arousal og arbejder med at nedtrappe eventuelle konflikter, hvor vi kontrollerer stimuli i rette doser for at beskytte barnet fra overstimulering. Vi møder børnene med et roligt nervesystem for at kompensere for, at deres ofte ikke er det, vi spejler derfor følelser og hjælper barnet med at regulere sig.

Du kan læse mere om Specialcenter Syddanmarks værdier og pædagogik her.

Kontakt Børne- og Ungehusene Udby

Børne-og Ungehusene Udby Hus 1

Limosegyden 6, 5580 Nørre Aaby


21 99 91 96

Børne -og Ungehusene Udby Hus 2

Limosegyden 6, 5580 Nørre Aaby


20 46 44 80
APPFWU01V