Studerende hos Specialcenter Syddanmark
I Specialcenter Syddanmark har vi et spændende og udviklende miljø for studerende. Vi ser dig ikke ”kun” som en studerende – vi ser dig som en potentiel fremtidig kollega! Derfor gør vi også alt for, at din tid hos os bliver både lærerig og inspirerende.
Vores mål er, at du som studerende oplever Specialcenter Syddanmark som en attraktiv arbejdsplads og får lyst til at vende tilbage efter din studietid.
Din vejleder står klar til at hjælpe
Vi tager hånd om vores studerende og sikrer løbende, at du får den erfaring og faglige viden, som du skal have. Som studerende bliver du tilknyttet en engageret vejleder. Sammen har I dedikerede vejledningstimer, hvor I kan fordybe jer i faglige metoder, tackle aktuelle udfordringer og udveksle erfaringer.
Hvis du har spørgsmål til de faglige metoder, vi arbejder med, eller du står med en problemstilling, du gerne vil vende, kan du altid tage fat i din vejleder.
Din vejleder vil løbende følge op på, hvordan det går – både fagligt og med dine kolleger i afdelingen.
Du bliver klædt godt på til arbejdet
Det er vigtigt for os, at du falder godt til i Specialcenter Syddanmark og trives i din praktik. Derfor gør vi meget ud af din introduktion til afdelingen, målgruppen, vores metoder og organisationen. Alle nye medarbejdere – også studerende – begynder deres tid hos os med introduktionsdage. Her får du mulighed for at:
- møde andre studerende i Specialcenter Syddanmark og opbygge et netværk
- få indsigt i, hvordan Specialcenter Syddanmark fungerer som organisation
- blive introduceret til vores faglige metoder og tilgange
Praktikpladser for pædagogstuderende
Vi tilbyder praktikpladser for pædagogstuderende på alle vores afdelinger, både til 2. og 3. praktik. Derudover er der mulighed for 1. praktik i A-huset på Østruplund.
Vi samarbejder med UCL i Odense og UC Syd i Kolding for at sikre, at din praktik bliver skræddersyet til dit uddannelsesforløb.
Kom og oplev, hvordan det er at arbejde i en organisation, hvor faglighed, samarbejde og udvikling er i højsædet. Vi glæder os til at byde dig velkommen i Specialcenter Syddanmark.